Stine Dahl Nielsen

 

Uddannet optiker i 2011 og er nu under uddannelse til lægesekretær.

Jeg blev optaget i Zonta i 2015 – sammen med Ulla og Bente.

Derfor er jeg medlem

Da jeg blev inviteret til mit først møde i Zonta, var mit kendskab til klubben meget begrænset, men jeg syntes, det lød spændende med en klub der kombinerede faglig udvikling og velgørenhed.

Gennem mit medlemskab er jeg med til at gøre en forskel for kvinder og det tiltaler mig i den grad. At klubben formår at hjælpe lokalt, nationalt og internationalt, synes jeg, er fantastisk for der er kvinder alle steder, der har brug for hjælp.

Det, som jeg synes, er noget af det fedeste ved Zonta er, at jeg oplever noget forskelligt til hvert møde bl.a. foredrag, virksomhedsbesøg og personlige beretninger. Møderne udvider min horisont og giver et positivt indspark i en travl hverdag. Jeg hører om brancher, som er vidt forskellig fra min egen, og jeg får en masse inputs fra en masse kloge kvinder på tværs af alder og erhverv.